Nyhedsbrev – 2016-01-22

Opdatering af grafikken

Vi har nu lavet endnu flere opdateringer på grafikken på den trykte baneguide, og det vil vi selvfølgelig gerne vise jer alle. Derfor er der i dag kommet en opdagering ud på Course Manager, så alle får glæde af den nye grafik.

Afstande

Vi har gjort layoutet på afstands-markeringerne “lettere”, så de ikke fylder så meget på siden, men samtidigt står mere tydeligt frem.

Det giver også mere plads til flere markeringer, de steder det er nødvendigt.

Tee-grafik

Vi har også opdateret grafikken på vores tee-steder, så de nu giver mere plads til banen.

De nu lidt mindre, men tydeligere teesteder, gør det lettere at se hvor tee-stedet egentlig er, og gør også tee-cuts mere synlige på tegningen.

Samling

I processen med at gøre tee-stederne mere tydelige, har vi også ændret måden de bliver slået sammen på.

Ændringerne gælder både for farvede tee-steder og tee-steder med tal. Så lige meget hvad du vælger til din baneguide, sørger systemet for den bedste oplevelse.

Allerede opdateret

Som altid får du det hele automatisk. Så når du læser denne mail, er din platform og alle dine fremtidige baneguides allerede opdateret. Du skal bare ind forbi “Course Guides” siden og generere en ny PDF fil, så kan de se det nye lækre layout på din bane.